Kærlighed og varme hveder: Syng kærlighedssange sammen med Johanne Schmidt-Nielsen, Otto Olrik og Johanne Bille

Kærlighed og varme hveder: Syng kærlighedssange sammen med Johanne Schmidt-Nielsen, Otto Olrik og Johanne Bille

Kærlighed og varme hveder: Syng kærlighedssange sammen med Johanne Schmidt-Nielsen, Otto Olrik og Johanne Bille

Torsdag 30. april 2026, kl. 19:00
Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby
Otto Olrik, Johanne Schmidt-Nielsen og Johanne Bille

Kærlighed findes i mange former: den spirende og den livslange, den sorgfulde og den altopslugende – og den stille, som måske ikke gør så meget væsen af sig.

Men én ting er dog sikkert: Størst af alt er kærligheden!

Netop derfor er den omdrejningspunktet, når vi inviterer til en særlig syng-med-aften i Johannes Døbers Kirke aftenen før den forgangne storebededag.

Her får vi besøg af Johanne Schmidt-Nielsen, Otto Olrik og Johanne Bille, som hver har udvalgt fire sange, som symboliserer kærlighed for dem.

Sangene synger vi sammen – og undervejs deler de deres tanker om, hvorfor netop disse sange betyder noget særligt.

Vores præst Anders Tangaa Jensen leder aftenen, og bagefter er der varme (og kolde!) hveder til alle.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding – men der er plads og hveder til ca. 100, så kom gerne i god tid.

Om aftenens sangværter:

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær for Red Barnet, Valby-borger og tidligere politiker. 

Otto Olrik

Digital og kreativ rådgiver hos Moderaterne og tidligere Gift ved første blik-deltager.

Johanne Bille

Forfatter til blandt andet romance-serien om Boghandel Blåregn og kulturredaktør hos Aller.

Du vil måske også kunne lide...